Fuglsanggårdsskolen - Fysik og kemi i 9. klasse

 

 til forsiden

bar06_solid1x1_black_1.gif

 

FYSIK:

Volt, ampere, watt

 

Røganalyse af røg fra kul

For at noget skal kunne brænde, skal der være oxygen til stede. Når man brænder kul, C, går C-atomerne i forbindelse med luftens O2:

C + O2  —>  CO2

Man påviser kuldioxiden ved at suge røgen gennem kalkvand. Kalkvand er en CO2 indikator, som bliver grå, når CO2 bobles gennem den.

  

 

Materialer:
Porcelænsskål, stativ, tragt i en prop, slange, maxi-reagensglas, prop med 2 huller, glasrør, 3 små plastic-rør eller vinkelrør, pumpe.

Pumpen skal suge luften i reagensglasset. Når pumpen suger, fjernes der luft fra reagensglasset, og undertrykket i reagensglasset trækker ny luft med røg ind fra tragten.

Glasrøret i reagensglasset skal sidde i samme prop-hul som slangen fra tragten. Hvis det ikke er tilfældet, suger pumpen kalkvand i stedet for luft med røg i.

Hvor bliver kalkvand gråt, når det udsættes for CO2?

Kalkvand hedder Ca(OH)2. Det består altså en Calcium-ion og 2 OH--ioner.
I det periodiske system står Ca i hovedgruppe 2, så den vil afgive 2 elektroner, for at få sin yderste skal fuld. Den kommer til at hedde Ca++.
OH- er et vandmolekyle, som har tabt det ene H, men det har beholdt H's elektron, og OH har derfor en elektron for meget. Resultatet er en OH--ion.

For at Ca++ skal kunne være sammen med OH-, skal der bruges 2  stk. OH-.
Derfor kommer kalkvand til at hedde Ca(OH)2.

Når man kommer CO2 i kalkvand, sker der følgende:

Ca(OH)2 + CO2  —>  H2O + CaCO3$.
CaCO3 er det samme som kridt (og marmor), og det viser sig som gråt bundfald.