Fuglsanggårdsskolen - Fysik og kemi i 9. klasse

 

 til forsiden

bar06_solid1x1_black_1.gif

 

FYSIK:

Volt, ampere, watt

 

 

Elektrolyse af saltsyre

Med elektrolyse kan man vise, at saltsyre består af hydrogen-ioner og klor-ioner.

Elektrolyse er at sætte elektrisk strøm til en væske. De elektroner, som kommer med elektriciteten, er stærkere end ion-bindingerne. Ionerne mister derfor deres elektriske ladning og bliver igen til atomer.

Elektrolyse-bægeret fyldes med ca. 100 ml. saltsyre, HCl. De små reagensglas fyldes også med HCl og sættes ned over + og - elektroden. Så tændes der for strømmen, ca. 20 volt jævnspænding.

Elektricitet er vandrende elektroner, der kommer ind ved - og løber ud ved +. Sådan må det være, når elektronerne selv er negative. Så kan de jo ikke tiltrækkes af minus-elektroden. De tiltrækkes af plus-elektroden. Det er rigtig ærgerligt, at H. C. Ørsted ikke vidste det.

Ved minus-elektroden kommer der elektroner ind i saltsyren. Det får H+-ionerne til at tage den tabte elektron tilbage. Hydrogen-ionen bliver til et hydrogen-atom. Man kan skrive det sådan --- e- står for elektron:

H+ + e- -> H.

Men et hydrogen-atom vil ikke være alene, det finder straks et andet hydrogen-atom at være sammen med. Det er nødvendigt at skrive det sådan:

2H+ + 2e- -> H2.

De 2 hydrogen-atomer har en covalent bindning:

Ved plus-elektroden afleverer Cl--ionerne deres ekstra elektron til plusledningen. På den måde kommer der en strømvej: elektroner ind ved minus og ud ved plus. Klor-ionen bliver til et klor-atom.
Man kan skrive det sådan :

Cl- - e- -> Cl

Men et klor-atom vil heller ikke være alene, det finder straks et andet klor-atom at være sammen med. Det er nødvendigt at skrive det sådan:

2Cl- - 2e- -> Cl2

De 2 klor-atomer har en covalent binding:     

Den dannede hydrogen-gas påvises med flamme-prøven:

Den dannede klor-gas påvises med en klor-indikator. Den skifter fra farveløs til brun:

I din kemirapport kan du bruge dette billede, og du kan skrive ioner og atomer ind fra dine noter:

billede fra Spørg Naturen 6