Fuglsanggårdsskolen - Fysik og kemi i 9. klasse

 

 til forsiden

bar06_solid1x1_black_1.gif

 

FYSIK:

Volt, ampere, watt

 

 

Fremstilling af natrium-hydroxid.

Natrium-hydroxid er en base, der består af metallet natrium, Na og hydroxid:

        Na+ og OH-, den kemiske betegnelse er NaOH.

 

NaOH er et fast hvidt stof. Man kan købe det i fast form som små hvide perler eller opløst i vand. Det har flere navne, bl.a. ætsnatron, natronlud og kausisk soda. Hvis man køber afløbsrens i supermarkedet vil det ofte bestå af natriumhydroxid. Baser er gode til at opløse fedt. Derfor egner de sig til afløbsrens. Og derfor bruger man også base i håndsæbe!

Man kan fremstille NaOH ved at komme natrium i vand.
Det er et farligt eksperiment, fordi natrium reagerer meget voldsomt med vand. Man må ikke røre ved natrium, fordi det straks reagerer med hudens fugtighed. Det er derfor ikke et elev-eksperiment:


billede fra Spørg Naturen 6

Hvis man bruger "købevand", dvs. demineraliseret vand og en helt ren glaskål, er det ikke nødvendigt at bruge beskyttelsesskærm.

Na + H2O -> NaOH + H. Ligningen passer, der er de samme stoffer på begge sider, men man kan ikke have et enkelt H-atom. Hydrogen slår sig straks sammen med et andet H-atom i en covalent binding:

= H2

For at få fat i 2 H-atomer, må vi fordoble alle atomer i ligningen:

  2Na  + 2H2O  ->      2NaOH    +    H2

natrium og vand bliver til natrium-hydroxid og hydrogen (som bobler op i luften)

At vandet i skålen bliver til en base, kan man vise med indikatorpapir. Man kan også bruge en base-indikator, som bliver rød i baser (phenolphthalein). Hydrogenet kan ses og høres som sydende bobler.