Fuglsanggårdsskolen - Fysik og kemi i 9. klasse

 

 til forsiden

bar06_solid1x1_black_1.gif

 

FYSIK:

Volt, ampere, watt

 

 

 Neutralisation

Syrer indeholder H+-ioner, baser indeholder OH--ioner. Når man blander en syre og en base vil syrens H+ ioner gå sammen med basens OH--ioner og danne vandmolekyler:

H+ + OH- -> H2O

Vands surhedsgrad er 7, pH = 7, vand er altså neutralt. Derfor kalder man det neutralisation.

Hvis det skal være nemt at lave, skal syren og basen være lige koncentrerede, for så skal der bruges lige meget af dem. Du brugte saltsyre og natrium-hydroxid til din neutralisation:

                      HCl  +     NaOH      ->   H2O + NaCl
                       saltsyre og natriumhydroxid bliver til vand og natriumklorid

H og OH bliver til H2O. Tilbage er et metallet natrium og syreresten klorid.
Metal + syrerest er definitionen på et salt.
Hvad kan man så lære af det?
Man kan lære at:

Når man blander syre og base, dannes der vand og salt.
I dette tilfælde er saltet natriumklorid, NaCl, som du også kender som køkkensalt.

 

I B-glasset er der NaOH, i S-glasset er der HCl. I midterglasset skal der ligge et stykke indikatorpapir.
Man kommer fx 5 ml. HCl i midterglasset. Så bliver indikatorpiret rødt.
Derefter drypper man 5 ml NaOH i midterglasset så indikatorpiret får farven for neutral: grøn. Man drypper forsigtigt, for ellers bruger man for meget NaOH.
Det grønne farve fortæller, at væsken nu består af vand og salt.

At det er vand og salt vises ved at koge vandet væk, så der kun er saltet tilbage: