Fuglsanggårdsskolen - Fysik og kemi i 9. klasse

 

 til forsiden

bar06_solid1x1_black_1.gif

 

Induktion

FYSIK:

Volt, ampere, watt

 


Dobbelt ensretning

Mange apparater bruger jævnspænding. Mobiltelefonen, MP3-afspilleren, fladskærmen er eksempler på det. En enkelt-ensretter mister halvdelen af elektriciteten, fordi ensretteren spærrer for den ene strømretning - derfor bruger man altid dobbelt ensretning. Den dobbelte ensretter kan ensrette begge strømveje, således at der ikke mistes noget af vekselstrømmen.

  

 

Billedet viser en dobbelt ensretter samlet af 4 dioder.. Der er sat spænding til i højre og venstre side, og pæren er sat til foroven og forneden.

På det lille billede ligger den dobbelte ensretter over på diagrammet. Man kan se at de 4 dioder alle sammen vender skråt op ad.

Strømstødet kommer det første 1/100 sekund ind fra venstre og løber skråt op og ned gennem pæren. Så løber strømmen skråt op til højre ud i det sorte krokodillenæb.

Det næste 1/100 sekund kommer strømstødet ind fra højre, løber skråt op og ned gennem pæren og ud til venstre i det røde krokodillenæb.
Begge gange er strømvejen den samme gennem pæren: Oppe fra og ned.

 

 

 

 

 Dobbelt ensretning på skopet. Alle strømstød har retning mod højre.

Den dobbelte ensretter ensretter strømstødende fra begge retninger i vekselstrømmen. Men billedet viser også, at der kun er opnået en pulserende jævnstrøm, som 2 gange i løbet af en periode kommer ned på 0 volt. Ved at sætte såkaldte kondensatorer i den dobbelte ensretter, kan man glatte spændingskurven helt ud til en en vandret streg.